torsdag den 21. marts 2013

Hvem har strikket disse 2 par sokker?


På Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne, Middelfart, modtog jeg disse 2 par dejlige sokker.
Men jeg mangler et navn på giveren? Send mig en mail på hanne@kludekoner.dk med dit navn, tak, så du kan deltage i lodtrækning om næste præmie, som jeg allerede har fået lovning på!

9 par sokker fra Kildevældet


Vinderne af garnpræmien i 1. runde 2013 Plejecentret Kildevældet, Hornsyld, er i fuld gang med at strikke nye sokker! Her 9 par meget forskellige sokker, store og små, tykke og tynde!

2. runde 2013 startet


Susanne Kallund, Middelfart har strikket de 2 par flotte sokker.

fredag den 1. marts 2013

Og vinderen er..

Ud af 147 lodder har talgeneratoren valgt nr 80!

Par nr 80 sokker er strikket af en af "Strikkepigerne" på Plejecenteret Kildevældet i Hornsyld!

"Strikkepigerne" i Hornsyld har strikket sokker til projektet flere gange, og denne gang var det ét af disse 6 par, der udløste præmien.



Til lykke til vinderen, som har vundet et helt strikkesortiment på 10 nøgler á 100 gram fra MARKNO design. 


Jeg er blevet spurgt om, hvordan jeg finder vinderen:

Hver gang vi starter på en ny runde, får sokkerne numre, sådan at det første par sokker, jeg modtager, får nr. 1, næste par nr. 2 osv. Hvis man har sendt 6 par sokker på én gang, har sokkerne f.eks. nr. 78 - 83, som disse 6 par.
Det skriver jeg på en liste, for sokkerne bliver sendt af sted i passende portioner, de skal jo ikke ligge hos mig og vente på lodtrækningen, de skal afleveres til børnene på Fjordmark!

Denne gang har jeg siden 1. oktober 2012 modtaget 147 par sokker (+ 2 som jeg selv har strikket, de tæller ikke med), og så beder jeg en "talgenerator" på Internettet HER om at vælge et tal mellem 1 og 147.
Det blev denne gang nr. 80.

Det bliver en stor pakke, der bliver sendt denne gang. Jeg har sendt 55 par 10. november 2012, og 27 par 24. januar 2013, så der er 67 par i kassen + 17 par, der var strikket for små.



De bliver efter aftale med forstanderen på Fjordmark foræret til mindre søskende til nogle af børnene, så de kommer også til glæde og gavn!

15 par sokker fra Vejle Husflid


15 par dejlige store sokker i både drenge- og pigefarver har jeg modtaget med personlig kurér fra Vejle Husflid!
Så nu kan lodtrækningen gå i gang.