mandag den 18. juni 2012

101 par dejlige hyggesokker

Nu har jeg pakket 101 par dejlige sokker i en stor kasse, som bliver sendt i morgen til Julemærkehjemmet Fjordmark!

Hold da op, hvor er det skønne sokker, store og små, herresokker, børnesokker, hjemmeskoagtige sokker, finske sokker... alle er dejlige.

Lodtrækningen følges ikke med afsendelsen, men der kom jo mange lige op til lodtrækningen 1. juni, og så kom der 34 par for nogle dage siden, som er med i næste lodtrækning, de bliver sendt med nu.

Det bliver nok først efter sommerferien, at sokkerne kommer i brug, men det er rart at vide, at de er der, hvor der bliver brug for dem.

Tak til alle strikkerne - jeg håber, I vil fortsætte.

Det er endnu ikke lykkedes mig at få en ny sponsor til næste lodtrækning, men det skal nok komme.

Hvis I strikker i sommerferien, er I velkomne til at sende dem til mig, jeg er hjemme det meste af sommeren.

søndag den 17. juni 2012

20 par sokker fra Britta


Britta Rasmussen har strikket 20 par flotte strømper til børnene på Fjordmark.

14 par sokker fra Strikkepigerne


Så er vi i gang med en ny runde i Projekt Hyggesokker til børn på julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.
Strikkepigerne fra Kildevældet i Hornsyld har strikket disse 14 par søde sokker i forskellige størrelser.

fredag den 1. juni 2012

Vinder af lodtrækning 1. juni 2012

Vinderen af lodtrækningen 1. juni 2012 om et gavekort på 800 kr til "Sommerfuglen" er:

Marianne Thorsen, Skagen, der havde strikket 7 par sokker og dermed havde 7 lodder.

Til lykke til Marianne! og tak for sokkerne! Gavekortet kommer med posten.

Også tak til alle andre, der har strikket hyggesokker til denne sending. Der bliver sendt 67 par sokker til Fjordmark i denne omgang. Det er nok til 2 hold børn på Fjordmark - dejligt!

Og så starter vi en ny omgang, så alle kan strikke lige så mange par sokker, som I har lyst til og sende til mig. Jeg vil finde en ny sponsor, og så hurtigt som muligt vil jeg skrive her på bloggen, hvad næste lodtrækningspræmie er.
Lodtrækning finder sted næste gang 1. oktober 2012. For hvert par sokker har man 1 lod i lodtrækningen. Alle er sikker på én præmie:
Glæden ved at have glædet et barn med et par dejligt varme hyggesokker!

For nye deltagere: Hvis du vil være med, så send mig en mail på hanne@kludekoner.dk så får du adressen.

3 par sokker fra Lone Larsen i Randers


Lone Larsen, Randers har strikket 3 par tykke sokker

3 par sokker fra Ena


Ena Kiim i Solbjerg har strikket 3 par spiralsokker.

2 par sokker fra Lone, Ølstykke


Lone Larsen i Ølstrykke har strikket 1 par herresokker og 1 par damesokker i samme garn.